Spring til indhold
Hjem » Hvordan lærer du dit barn at cykle?

Hvordan lærer du dit barn at cykle?

Er det ved at være tid til at barn skal til at lære at cykle? I denne artikel finder du 4 tips til, hvordan du kan støtte dit barn i at lære at cykle.

At lære sit barn at cykle kan ofte være en udfordrende opgave, men med tålmodighed, støtte og den rigtige tilgang, kan det blive både en sjov og givende oplevelse for dig og dit barn.

Det er forskelligt, hvornår børn lærer at cykle. Nogle når de 3 eller 4 år mens andre først lær det, når de starter i skole.

Her er får du 4 tips i kronologisk rækkefølge, der kan hjælpe med at lære dit barn at cykle:

1. Er dit barn motiveret for at lære at cykle?

Ok. Først og fremmest er det vigtigt at afklare om dit barn er motiveret for at lære at cykle – eller om det mere er din motivation, der ligger bag.

Motivation er grundlæggende nøglen til at lære at cykle. Ja, for at lære noget i det hele taget. Så hvis dit barn skal lære at cykle uden støttehjul, skal hun have én eller anden form for motivation.

Motivation kan komme i mange former, men den kan også skabes med belønning, så er det svært at få dit barn til at interessere sig for at cykle – ja så kan det være, du skal stille noget i udsigt og skabe en motivation ad den vej.

Læs hvordan Eskild lærte at cykle på cyklertilbørn.dk

2. Tid og tålmodighed

Husk på, at alle børn lærer i deres eget tempo, så det er vigtigt at du er tålmodig og opmuntrende. Giv dit barn mulighed for at øve sig, ros de små fremskridt, og lad dit barn vide, hvor stolt du er af det.

Med tid vil dit barn blive mere og mere fortrolig på cyklen, og snart vil de være klar til at udforske verden på to hjul.

Det kan være, hun ikke lærer at cykle i først hug, men prøv igen dagen efter igen, hvis det er nødvendigt. Det er vigtigt, at I bliver i processen og ikke lægger det hele på hylden. Jo, det kan selvfølgelig være nødvendigt at skrinlægge planen, hvis det bare slet ikke er realistisk, at dit barn lærer at cykle denne gang.

3. Balance og fremdrift på cyklen

Ok. Nu er I i gang og har fundet en stille plads eller gade, hvor der ikke er noget trafik. Dit barn har cykelhjelm på.

Først er det vigtigt at have fokus på at lære at holde balancen. Lad dit barn sidde på cyklen og skubbe sig selv afsted eller giv hende et støttende puf, når du ser at balancen er der.

Når dit barn er fortrolig med at balancere på cyklen, skal hun tage pedalerne i brug og lære at træde i pedalerne.

Hvis hun allerede har kørt med støttehjul og er komfortabel med at cykle, så er det på tide at få afmonteret dem. Støttehjul kan hjælpe med at give ekstra stabilitet, mens dit barn gradvist lærer at holde balancen.

Når støttehjulene er taget af, kan du evt. holde fast i cyklen bagpå eller støtte med en skubbestang til børnecykler, som fås ret billigt. Det er en nem måde at stabilisere cyklen. Man godt fjerne et støttehjul ad gangen.

4. Når dit barn har lært at cykle

Vupti! Lige pludselig vil du før eller siden opleve, at dit barn cykler af sig selv. Det er en vild oplevelse, og det er nærmest det mest naturlige i verden.

Når dit barn er klar, kan I tage en tur sammen på cyklen og øve jer på at cykle på forskellige overflader, herunder bakker og små forhindringer. På den måde får I lært området og trafikken at kende, og dit barn bliver god til at bremse og dreje.