Spring til indhold
Hjem » Kan det betale sig at gøre noget for klimaet som dansker? Ja det kan det.

Kan det betale sig at gøre noget for klimaet som dansker? Ja det kan det.

Har du for nyligt også hørt sætningen ”Danmarks del af den samlede CO2-udledning udgør kun 0,13 %, så derfor kan det ikke betale sig at gøre noget for klimaet”? I denne artikel ser vi på klimabevidsthed.

Den sætning kan nærmest demontere enhver diskussion om klima og klimaforandringer, og bringe tankerne tilbage til da politolog og debattør Bjørn Lomborg i omkring årtusindeskiftet benægtede og forsagede de klimaforudsigelser vi er vidne til i dag.

Men jo, det er forståeligt, hvis man er typen der ser nøgternt på selve procentfordelingen, og Danmarks udledning i forhold til andre lande, så jo – det kan virke formålsløst at gøre en indsats for at nedringe sit eget og familiens CO2-regnskab. Men så rækker min forståelse heller ikke længere.

Det er holdningen der er problemet

Klimaregnskaber og CO2-udledninger på person-niveau komplekse størrelser. Da der kan være tale om direkte og indirekte udledninger. Det er svært at diskutere. Derfor vil vi se på det holdningsmæssige bag argumentationen.

Hvad kan vi bruge argumentet om, at det ikke nytter noget til? Hvad er det egentlig for en holdning og indstilling, der ligger bag?

I en tid, hvor det aldrig har vigtigere at stemple ind i klimakampen, klinger argumentet om, at det ikke kan betale sig hult. Hvis klimaforandringerne sker med den hastighed de gør og prognoserne om at økosystemerne er på vej mod et kollaps, så kan argumentet fuldstændig irrelevant. Det kan ingenting. Det rykker ikke noget i diskussion.

Læs også “Sådan påvirker danskerne det globale klima”

Med klimabevidsthed følger ansvar

Denne artikel handler ikke om, hvad og hvor meget du konkret skal gøre som et aktivt individ for at nedbringe den mængde CO2, du udleder som dansker. Den handler om hvorfor du er forpligtet til at deltage aktivt og ansvarligt – og udvise klimabevidsthed – også selvom du bor i et land med en lille population på henimod 6 millioner.

For man kan også vende argumentet om og spørge: Jamen, når du så bor i et lille land, skal du så bare køre frihjul. Og hvor går for øvrigt grænsen? Hvor stor en befolkning skal der til før, man, skal tage ansvar for sine egne handlinger? 3, 4 eller 6 millioner?

Klimabevidsthed bygger på en motivation for at opnå et niveau, hvor vi som individer ikke lever over evne, så vi ikke er til skade vores klima, biodiversitet, natur og grundforudsætningerne for at videreføre vores civilisation.

Det handler om at se sig selv i en større menneskelig sammenhæng kontekst i sammenhæng til klimaforandringernes eksistens, årsager og konsekvenser. Det handler om at forstå at dine handlinger har en indvirkning på planetens klima, og at du har et ansvar for blandt andre ting at reducere din CO2-udledning.

Fra Because you are worth it til Because you have to

Når du forholder dig klimabevidst til dit eget liv, indtager du en ansvarlig position, hvor du træffer valg i din hverdag, som netop søger at søger at opnå det mål.

Det kan gøres ved at følger som f.eks. at investere i solceller, el-bil, spise mere vegetarisk, droppe flyrejserne, nedbringe dit energiforbrug og i det hele taget minimere dit forbrug. For der er god grund til det: Hver dansker ca. 11-12 ton Co2 om året, hvor gennemsnitstallet på verdensplan er omkring 5-6 ton.

Så jo, konklusionen er, at det gør en forskel at gøre en forskel.

Når du ryster på skuldrene og siger, at det ikke nytter noget, så er det det samme som at give op. Det er at stå til og lade apati, impulser, trends og udefrakommende kortsigtede og ofte kommerciel dagsordener diktere dit liv. Når du agerer ansvarligt og bevidst er der ikke noget, der hedder ”because you are worth it” – her hedder det ”because you have to”.

Hold dig orienteret omkring klima og miljø på Politiken

Hvordan kan du træffe klimabevidste valg?

Der findes mange måder du og din familie kan træffe klimabevidste valg.

  • Reducere dit forbrug af energi og vand
  • Bekæmpe madspild
  • Genbruge mere
  • Køre mindre bil, cykle eller gå oftere
  • Spise mindre kød og mere plantebaseret og vegetarisk mad
  • Sortere og genbruge affald
  • Investere i bæredygtige produkter og tjenester
  • Investere og sponsorere NGO´er som arbejder med en grøn dagsorden for fx at fremme skovvækst, biodiversitet, bekæmpe plasticaffald eller værne om dyrevelfærd osv.
  • Investere i vedvarede energi som fx solceller

Fakta om Danmarks CO2-udledning

I 2022 udledte Danmark 44 millioner ton CO2-ækvivalenter. Det svarer til 7,5 ton CO2-ækvivalenter pr. indbygger. Verdens samlede CO2-udledninger var i 2022 på 36,3 milliarder ton CO2-ækvivalenter. Det svarer til 5,1 ton CO2-ækvivalenter pr. indbygger.

Det betyder, at Danmark udleder omkring 0,13 % af verdens samlede CO2-udledninger.

Danmark er et lille land med en befolkning på 5,8 millioner mennesker. Det betyder, at vi har en relativt lav CO2-udledning pr. indbygger.

Men når man tager hensyn til vores forbrug af varer og tjenester fra udlandet, så er vores samlede klimapåvirkning større. I 2021 havde Danmark et forbrugsbaseret klimaaftryk på 63 millioner ton CO2-ækvivalenter. Det svarer til 11 ton CO2-ækvivalenter pr. indbygger.

Det betyder, at Danmark har det 33. højeste klimaaftryk per indbygger ud af 176 lande i verden.

Læs også artiklen “Ny gravelcykel  – skal den være carbon eller aluminium?”