Spring til indhold
Hjem » Overvejer du privatleasing af elbil? Læs lige her før du leaser

Overvejer du privatleasing af elbil? Læs lige her før du leaser

Privatleasing af el-biler bliver stadig mere populært, og det er en gode måde at prøve el-bileventyret af uden at skulle investere i en dyr bil. I denne artikel skal vi på fordele og ulemper ved at privatlease en el-bil.

Jeg har privatleaset en elbil på nu snart 3. år, og står til at skulle returnere den. Her vil jeg videregive mine personlige betragtninger og oplevelser med privatleasing.

Først og fremmest, fungerer leasing sådan, at du betaler en fast månedlig ydelse for brugen af bilen i en aftalt periode, som typisk er to til tre år. Dermed undgår du at skulle binde store beløb i en bil. Lad mig ridse nogle af fordelene op:

Lavere omkostninger til brændstof

El-biler har ofte lavere driftsomkostninger sammenlignet med traditionelle benzin- eller dieselbiler. Du sparer penge på brændstof, da el er billigere end fossile brændstoffer, og der er færre mekaniske dele, der kan gå i stykker og kræve vedligeholdelse.

Har du din egen ladestander derhjemme, kan du i skrivende stund modtage lidt under én krone i refusion fra staten for hver kwh, du lader bilen med.

Mere miljøvenlig kørsel end en fossilbil

El-biler er mere miljøvenlige end konventionelle biler, da de ikke udleder forurenende partikler under kørsel. Ved at vælge en el-bil, kan du dermed reducere din CO2-udledning. Læs også artiklen ‘Kan det betale sig som dansker at gøre noget for klimaet?’.

Få en bil med ny teknologi og innovation

El-biler er ofte udstyret med mere avanceret teknologi og funktioner, der kan gøre kørslen mere behagelig og sikker. Dette kan omfatte avancerede sikkerhedssystemer, infotainmentsystemer og vejbaneassistent og mere.

Mere fleksibilitet og bekvemmelighed

Privatleasing af en el-bil giver dig fleksibilitet og bekvemmelighed, da du ikke behøver at bekymre dig om værditab eller genanskaffelse af bilen efter leasingperiodens udløb. Når leasingaftalen udløber, returnerer du groft sagt bilen til leasingfirmaet. Derefter kan vælge en ny model eller forlænge leasingaftalen – mod et nyt indskud selvfølgelig. Jeg valgte at købe en elbil i stedet for.

Drag fordel af støtteordninger

I øjeblikket tilbyder flere lande – inklusiv Danmark – incitamenter og støtteordninger for el-biler, herunder skattefordele, gratis parkering, og el-refusioner til køb eller leasing af el-biler. Dette kan gøre det endnu mere økonomisk attraktivt at vælge en el-bil.

Konklusion

Samlet set kan privatleasing af el-biler være en attraktiv løsning for dem, der ønsker at køre miljøvenligt, nyde fordelene ved avanceret teknologi og samtidig opnå økonomisk fleksibilitet og bekvemmelighed. Du kan prøve det at have elbil af, uden at skulle eje en bil. Én af de største fordele ved at lease en el-bil er, at du ikke har værditabet på bilen.

Lige nu sker der meget på elbils-markedet, hvad teknologi samt rækkevidde- og batterieffektivitet angår, og det er ikke til at sige, hvordan markedet ser ud om 3 år. Ja, og så slipper du for eventuelle udgifter til værksted, service m.m. i leasingperioden – men det er der jo sjældent meget af, når du køber en helt ny bil.

Men det er vigtigt, at du undersøger markedet nøje og overvejer dine behov og budget, inden du træffer en beslutning om privatleasing af en el-bil. Privatleasing af en el-bil kan give dig en økonomisk fordel, hvis du overholder de kørte kilometer og lever op til kravene og sørger for at bilen returneres i ordentlig stand.

Undgå uforudsete overraskelser – læs kontrakten!

I det følgende vil jeg gennemgå nogle af de potentielle ekstra omkostninger, du bør tage i betragtning, når du overvejer at privat-lease en elbil. Gør dig selv den tjeneste at prøve at læse og forstå de grundlæggende vilkår og betingelser i leasingkontrakten. Eller tag kontakt til nogen, som har erfaringer med privatleasing. Så undgår du overraskelser og får en positiv leasingoplevelse med el-bil.

Indskud på bilen

Selvom det på papiret virker overskueligt og fristende koster det at lease en el-elbil, og der kan opstå udgifter undervejs. Først og fremmest skal der altid betales et indskud på bilen – og det beløb kan svinge afhængig af, hvor mange kilometer, du regner med at køre om året. Kører du 10.000 kilometer om året skal du normalvis betale et lavere indskud, end hvis du kører 25.000.

Udgifter når leasingaftalen udløber

Dernæst skal du påregne at betale mindst 1000 kroner, for at et FDM-certificeret værksted kan gennemgå bilen, når leasingperioden udløber. Det er et krav fra mange leasingfirmaer.

Ud over normal slitage og brug kan du blive opkrævet for eventuelle skader eller mangler, der overstiger det accepterede niveau ved aflevering af bilen. Dette kan omfatte buler, ridser, skrammer eller andre skader på karrosseriet, interiøret eller udstyret. Det kan være en god idé at undersøge leasingfirmaets krav og forventninger, inden du returnerer din bil.

Du skal desuden være opmærksom på, at langt de fleste leasing-biler skal returneres med sommer- eller helårsdæk i nogenlunde samme stand, som bilen kom med. Dæk på elbiler slides mere end på en fossil bil   – især de dæk, som bilen trækker med. Derfor kan dæk gå hen og blive en udgift, når bilen skal afleveres tilbage, hvis du f.eks. kører med helårsdæk. Check leasingkontrakten for dette.

Når bilen skal returneres skal du dokumentere service, registreringsattest og lignende. Hvis du ikke har dokumentation i orden i henhold til leasingfirmaets krav, kan du blive opkrævet ekstra omkostninger ved aflevering af bilen.

Hvis du kører for mange kilometer

Ups! Du er kommet til at køre for mange kilometer. Kører du for mange kilometer i leasingperioden, skal du påregne at skulle betale cirka en krone ekstra pr overkørte kilometer, når leasingperioden opgøres. Det er vigtigt at overveje dit forventede kørselsbehov og vælge en passende kilometeraftale for at undgå unødvendige omkostninger. Check leasingkontrakten for dette.

Ønsker du at ændre kørte kilometer undervejs fra fx 20.000 til 25.000 om året, skal du være klar over, at dit månedlige beløb stiger. Det kan fx være fra 4.100 kroner til 4.600. Dette beløb skal derfor også korrigeres bagudrettet, og du vil modtage en ekstra regning på de 500 kroner gange det antal måneder, du allerede har leaset bilen. Det kan godt komme bag på mange og blive lidt af en mundfuld. Check leasingkontrakten for dette.

Eventuelle tilbageleveringsgebyrer

Nogle leasingfirmaer kan opkræve tilbageleveringsgebyrer ved afslutningen af leasingaftalen. Det gør de for at dække administrative omkostninger ved at inspicere og forberede bilen til genleasing eller salg. Disse gebyrer kan variere afhængigt af leasingfirmaet og leasingaftalens betingelser.

Billede af CHUTTERSNAP